Så er det sidste dag i Kampala (for denne gang) og den står mest på afslapning- er nemlig blevet snot forkølet og imorgen venter en lang dag! Igår var jeg bla. oppe og se Gaddafi Moskeen som er et kæmpestort imponerende bygningsværk med fantastisk udsigt ud over Kampala! Den største bedesal (eller hvad nu sådan noget hedder i en moske) har plads til over 7000 mænd og 800 kvinder!! Det var Idi Amin som startede med at bygge moskeen i 70'erne men han blev aldrig færdig med den, før han var over alle bjerge. Der gik så 25 år før Libyens præsident Gaddafi byggede den færdig og den stod vist helt færdig i 2006.
Igår var jeg også på Owino Market som er det største lokale marked i Kampala og det var crazy!! Men på den gode måde, ligesom med Kampala by i det hele taget. Trafikken i byen er (selvfølgelig) fuldstændig kaotisk og der er stort set ingen trafiklys i hele byen! At sidde bagpå en boda-boda giver nærmest samme adrenalin rush som en rutschebanetur- hvis ikke mere ;-)
Og så er det en helt speciel måde, at suge byen til sig på- det er noget ingen billeder desværre kan vise!
Og så har jeg fået købt mig en "gorilla tilladelse", så den 6. Marts skal jeg ud og tracke bjerg gorillaer!! :-)
Der er ialt i Uganda ca. 300 og noget gorillaer og der er for øjeblikket 6 forskellige grupper (familier) der er "åbne" for turister og der bliver kun solgt 8 tilladelser pr. gruppe pr. dag. Altså 48 tilladelser pr. dag ialt. Så sådan en lille fætter er heller ikke helt billig- den koster 500 $ og det er altså foruden accomodation, transport til Nationalparken, indgang til parken osv. Så det bliver da en dyr fornøjelse men forhåbentligt det hele værd! Man starter et trek om morgenen og det kan vare alt fra et kvarter op til 8 timer, før man støder på gorillaerne. Når man så har fundet dem bliver man ca. 1 time og så vandrer man tilbage igen! Og that's it!! Det lyder måske ikke af meget men alle siger, at det er en helt fantastisk oplevelse, så det skal jeg altså ikke gå glip af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar