Som jeg var lidt inde på i mit sidste indlæg, så havde jeg lidt problemer med, at få indført tidligere spisetider i den lille familie og da maiden så valgte, at forlade etablissementet (og ikke komme tilbage!) dagen efter, at de andre kom hjem fra Kampala, ja, så behøver jeg vel næppe at nævne at tingene ikke blev bedre!! Nu var der ihvertfald ingen chance for, at få serveret "tidlig" aftensmad. Så for at prøve at finde et kompromis blev jeg enig med Mary om, at jeg ville lave min egen mad om aftenen. Hun ville så bare sørge for at der bare noget at lave det af. Men ugandisk mad lavet på ildsted er altså ikke mit speciale og det er nærmest umuligt, at opstøve nogle andre råvarer i denne by. De grøntsager man kan få er: løg, hvidløg, kål, tomat, aubergine og hvis man er heldig en grøn peberfrugt og måske et græskar. Andet kan man ikke opdrive i byen. Anyway, jeg kørte hurtigt træt i ris med tomat og aubergine og kunne godt se hvad klokken havde slået. Der var ikke længere nogle kompromiser at indgå, så jeg besluttede simpelthen, at flytte hjemmefra!! ;-)
Var jo også på dette tidspunkt ved at være en smule træt af ikke at ha' mit eget værelse, så da tanken om hotel først meldte sig var det egentlig ikke svært, at tage beslutningen. Og det er helt sikkert den rigtige beslutning jeg har taget :-) Flyttede igår hen til Alinda Guesthouse som jeg på forhånd havde været henne og se på og havde også fået hende godt ned i pris og havde udvalgt mit værelse, så det var bare at flytte ind! Og så fik jeg pakket mine ting ud for første gang her i Uganda!! Dejligt :-)
Hos familien var der nemlig ikke noget plads til mine ting så tøjet lå bare ovenpå tasken. Men det er nu altså meget rart, at kunne pakke sine ting ud, især når man nu skal være her i så lang tid!
Og jeg er super glad for mit nye hjem- dobbeltseng, ventilator, eget bad og toilet (og nu med toiletpapir, som der aldrig var hos familien ?!) og et stort spejl!! Jeg har i set mig selv i et spejl ca. 1 gang om ugen når jeg har været på toilettet på Travellers, så det er jo lidt vildt pludselig at ha' sit eget ;-)
Og så er det jo bare fantastisk, at kunne være sig selv og nu kan jeg spise hvad jeg vil (næsten), når jeg vil!! Jeg skal trods alt være her i 5 uger mere og så vil jeg altså også ha' det bedste ud af det og det føler jeg, at jeg får på denne her måde selvom MS selvfølgelig gerne ville have, at jeg flyttede til en ny familie.
For lige at vende tilbage til maiden i familien, så havde Mary allerede den første dag fortalt mig, at maid'erne, dem kunne man ikke stole på og lige pludselig en dag var de bare væk og kom aldrig tilbage. Og nu kan jeg ikke la' være at tænke: wonder why??
Vores maid arbejdede fra ca. 6.30 til 23.30, uden at jeg godt nok ved, om hun lavede noget hele dagen mens vi var på arbejde. Hun boede på et værelse, som mere var et pulterkammer med en seng, som lå i gården. Hun havde ikke adgang til huset og spiste ikke med os men med sig selv ude i gården eller i udekøkkenet. Ved ikke om hun fik løn eller bare kost og logi men lige meget hvad, så forstår jeg da godt, at pigebarnet tog benene på nakken! Heldigvis har jeg ikke hørt om andre, som har så dårlige forhold.
Mht. til arbejdet, så er der også kommet andre boller på suppen dér ;-) Skoleferien sluttede officielt igår og de fleste af børnene er nu kommet tilbage til Familiy Spirit og alle klasserne startede op idag. Den "mindste" klasse er baby- class og det er fra 3 år og op til ca 5-6 år vil jeg tro. De går kun i skole i 3 timer, hvor de bla. lærer alfabetet, tallene og så tegner de osv i den dur. Så det var en lidt underlig formiddag, hvor alle ungerne var væk og vi fik derfor istedet tiden til at gå med nogle praktiske ting ;-)
I weekenden var Caroline og jeg jo ude og trekke chimpanser, som nogle af jer jo nok har set på fb og det var vældigt sjovt!! Vi kørte fra Masindi kl 6 og var ude ved skoven lidt over syv, da solen lige var stået op. Stedet var rigtigt godt, for det meste af tiden kunne man gå udenom skoven og det var jo dejligt nemt og fremkommeligt og da vi fandt chimpanserne efter ca. en halv time, så sad de også i udkanten af skoven, så det var meget nemmere at se dem og tage billeder end hvis de havde været inde i skoven. Men vi skulle altså også lige ind igennem skoven et par gange og det var en meget mudret affære, som resulterede i fuldstændigt gennemblødte trekkingstøvler! Havde spekuleret på hvorfor begge vores guides havde gummistøvler på men det fandt jeg jo hurtigt ud af...
Da vi fandt chimpanserne blev vi der i ca. 30 min og kom ret tæt på (10-20 m vil jeg tro) inden de blev trætte af os og forsvandt ind i skoven. Vi havde på forhånd hørt om chimpansegrupper, der ved det første syn af hvide mennesker, løb deres vej, så vi havde sikret os at dem vi skulle se, var noget mere tilnærmelige :-) Det var en rigtig fin tur og jeg har selvfølgelig taget en masse billeder men de kommer nok desværre ikke til, at kunne ses før efter, at jeg er kommet hjem.
Alt hvad jeg skriver og lægger ind på bloggen (og alle andre steder, for den sags skyld) er gjort med iphonen. Har været på internet cafe én gang og det var simpelthen alt for langsomt og det ville ha' taget en krig bare for at uploade et enkelt billede fra mit store kamera. Så de mange og go'e billeder må vente til jeg kommer hjem til min egen computer.
Men så er det jo dejligt, at iPhonen fungerer upåklageligt og faktisk fungerer nettet ligeså godt som hjemme!
Jeg kunne blive ved med at skrive om det ene og det andet men det må blive næste gang :-)
Håber at I alle har det fantastisk derhjemme i kulden- hører I har sne?! Behøver jeg fortælle, at her er over 30 grader?? ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar