Så har jeg efterhånden været i Masindi i 48 timer og har været på "arbejde" nu i to dage og indtil videre kan jeg kun sige, at alt går fantastisk!! Folk er så søde, glade og taknemlige for den hjælp man giver ved at være her! Min familie er stadig super søde og gør alt hvad de kan for, at jeg skal ha' det godt og jeg har stadig ikke fået lov at røre en finger- det generer mig nu heller ikke ;-) Igår vaskede maiden mit tøj men idag insisterede jeg på selv at vaske- der må være en grænse, trods alt! Og ja, tøjet skal vaskes hver dag efter Family Spirit- man ligner noget der er løgn efter 6 timer med møgbeskidte unger der kravler rundt på én ;-)
Og mht. børnene så er de bare fantastiske! Jeg har sat arbejde i citationstegn, da det altså ikke føles som arbejde! Man render bare rundt og leger, spiller fodbold og hygger med børnene og de elsker det.
Den danske pige (Caroline) som er der nu og har været der siden november har taget nogle malebøger med hjemmefra og jeg har nogle farveblyanter, så imorgen skal vi male, har vi aftalt. Caroline har fortalt at de slet ikke kan finde ud af, at administrere at få alle farver (eller flere ting) på én gang da de jo slet ikke er vant til det. Så de skal have én farve af gangen ellers bliver der totalt kaos og det går jo ikke ;-)
Der er en dansk sygeplejerske på besøg hjemmefra, som var hernede og arbejde som frivillig sidste år. Hun fik stablet en lille klinik på benene, som kan tage sig af det allermest basale. Desværre har klinikken ikke været brugt siden hun tog hjem, fordi den lokale sygeplejerske som skulle tage over aldrig er startet! Og det er jo super ærgeligt, så nu har vi aftalt, at hun sætter mig ind i det imorgen og så kan jeg ihvertfald være "in charge" så længe jeg er her!
Spændende! Glæder mig allerede til en ny dag imorgen :-)
Og så lige en sidste ting for idag: i Uganda har alle både et engelsk og et afrikansk familienavn og det gør det jo alt andet noget nemmere, når man nu skal huske alle de navne. Nogle af navnene, især til pigerne, er virkeligt seje navne ( hvis man spørger mig): f.eks Precious, Favourite, Mercy, Patience, Innocent osv i den dur ;-)
De fleste af børnene kalder mig Mie (eller prøver på det), nogle kalder mig Jonassen, hvilket er ret sjovt synes jeg men de går meget op i hvad ens familienavn er. Resten kalder mig bare mzungu!! ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar