Amos tager sig en velfortjent lur ovenpå 1. skoledag efter ferie!

Så er der andre boller på den afrikanske suppe!!

Som jeg var lidt inde på i mit sidste indlæg, så havde jeg lidt problemer med, at få indført tidligere spisetider i den lille familie og da maiden så valgte, at forlade etablissementet (og ikke komme tilbage!) dagen efter, at de andre kom hjem fra Kampala, ja, så behøver jeg vel næppe at nævne at tingene ikke blev bedre!! Nu var der ihvertfald ingen chance for, at få serveret "tidlig" aftensmad. Så for at prøve at finde et kompromis blev jeg enig med Mary om, at jeg ville lave min egen mad om aftenen. Hun ville så bare sørge for at der bare noget at lave det af. Men ugandisk mad lavet på ildsted er altså ikke mit speciale og det er nærmest umuligt, at opstøve nogle andre råvarer i denne by. De grøntsager man kan få er: løg, hvidløg, kål, tomat, aubergine og hvis man er heldig en grøn peberfrugt og måske et græskar. Andet kan man ikke opdrive i byen. Anyway, jeg kørte hurtigt træt i ris med tomat og aubergine og kunne godt se hvad klokken havde slået. Der var ikke længere nogle kompromiser at indgå, så jeg besluttede simpelthen, at flytte hjemmefra!! ;-)
Var jo også på dette tidspunkt ved at være en smule træt af ikke at ha' mit eget værelse, så da tanken om hotel først meldte sig var det egentlig ikke svært, at tage beslutningen. Og det er helt sikkert den rigtige beslutning jeg har taget :-) Flyttede igår hen til Alinda Guesthouse som jeg på forhånd havde været henne og se på og havde også fået hende godt ned i pris og havde udvalgt mit værelse, så det var bare at flytte ind! Og så fik jeg pakket mine ting ud for første gang her i Uganda!! Dejligt :-)
Hos familien var der nemlig ikke noget plads til mine ting så tøjet lå bare ovenpå tasken. Men det er nu altså meget rart, at kunne pakke sine ting ud, især når man nu skal være her i så lang tid!
Og jeg er super glad for mit nye hjem- dobbeltseng, ventilator, eget bad og toilet (og nu med toiletpapir, som der aldrig var hos familien ?!) og et stort spejl!! Jeg har i set mig selv i et spejl ca. 1 gang om ugen når jeg har været på toilettet på Travellers, så det er jo lidt vildt pludselig at ha' sit eget ;-)
Og så er det jo bare fantastisk, at kunne være sig selv og nu kan jeg spise hvad jeg vil (næsten), når jeg vil!! Jeg skal trods alt være her i 5 uger mere og så vil jeg altså også ha' det bedste ud af det og det føler jeg, at jeg får på denne her måde selvom MS selvfølgelig gerne ville have, at jeg flyttede til en ny familie.
For lige at vende tilbage til maiden i familien, så havde Mary allerede den første dag fortalt mig, at maid'erne, dem kunne man ikke stole på og lige pludselig en dag var de bare væk og kom aldrig tilbage. Og nu kan jeg ikke la' være at tænke: wonder why??
Vores maid arbejdede fra ca. 6.30 til 23.30, uden at jeg godt nok ved, om hun lavede noget hele dagen mens vi var på arbejde. Hun boede på et værelse, som mere var et pulterkammer med en seng, som lå i gården. Hun havde ikke adgang til huset og spiste ikke med os men med sig selv ude i gården eller i udekøkkenet. Ved ikke om hun fik løn eller bare kost og logi men lige meget hvad, så forstår jeg da godt, at pigebarnet tog benene på nakken! Heldigvis har jeg ikke hørt om andre, som har så dårlige forhold.
Mht. til arbejdet, så er der også kommet andre boller på suppen dér ;-) Skoleferien sluttede officielt igår og de fleste af børnene er nu kommet tilbage til Familiy Spirit og alle klasserne startede op idag. Den "mindste" klasse er baby- class og det er fra 3 år og op til ca 5-6 år vil jeg tro. De går kun i skole i 3 timer, hvor de bla. lærer alfabetet, tallene og så tegner de osv i den dur. Så det var en lidt underlig formiddag, hvor alle ungerne var væk og vi fik derfor istedet tiden til at gå med nogle praktiske ting ;-)
I weekenden var Caroline og jeg jo ude og trekke chimpanser, som nogle af jer jo nok har set på fb og det var vældigt sjovt!! Vi kørte fra Masindi kl 6 og var ude ved skoven lidt over syv, da solen lige var stået op. Stedet var rigtigt godt, for det meste af tiden kunne man gå udenom skoven og det var jo dejligt nemt og fremkommeligt og da vi fandt chimpanserne efter ca. en halv time, så sad de også i udkanten af skoven, så det var meget nemmere at se dem og tage billeder end hvis de havde været inde i skoven. Men vi skulle altså også lige ind igennem skoven et par gange og det var en meget mudret affære, som resulterede i fuldstændigt gennemblødte trekkingstøvler! Havde spekuleret på hvorfor begge vores guides havde gummistøvler på men det fandt jeg jo hurtigt ud af...
Da vi fandt chimpanserne blev vi der i ca. 30 min og kom ret tæt på (10-20 m vil jeg tro) inden de blev trætte af os og forsvandt ind i skoven. Vi havde på forhånd hørt om chimpansegrupper, der ved det første syn af hvide mennesker, løb deres vej, så vi havde sikret os at dem vi skulle se, var noget mere tilnærmelige :-) Det var en rigtig fin tur og jeg har selvfølgelig taget en masse billeder men de kommer nok desværre ikke til, at kunne ses før efter, at jeg er kommet hjem.
Alt hvad jeg skriver og lægger ind på bloggen (og alle andre steder, for den sags skyld) er gjort med iphonen. Har været på internet cafe én gang og det var simpelthen alt for langsomt og det ville ha' taget en krig bare for at uploade et enkelt billede fra mit store kamera. Så de mange og go'e billeder må vente til jeg kommer hjem til min egen computer.
Men så er det jo dejligt, at iPhonen fungerer upåklageligt og faktisk fungerer nettet ligeså godt som hjemme!
Jeg kunne blive ved med at skrive om det ene og det andet men det må blive næste gang :-)
Håber at I alle har det fantastisk derhjemme i kulden- hører I har sne?! Behøver jeg fortælle, at her er over 30 grader?? ;-)

Lidt blandet!

Amos!

Endnu et bryllup!

Denne gang er det Hassan (med solbriller og hat) og pigen med blomsterne (som jeg desværre ikke lige kan huske hvad hedder) som bliver gift ;-)

Min rolex-guy!

Jackie (Dixons storesøster)

Peter!

Lawrence og Precious!

The long and dusty road home from work!

Madkø!

LEGO tid!

Så er det tid til nyt!

Har været væk fra lille Danmark i 2 uger nu og det føles som 2 måneder- mindst!!
Imorges rejste "min familie" til Kampala, hvor de skal være indtil på fredag. De skal til den store datters graduation party og de spurgte mig også om jeg ville med. Men jeg har ikke det store behov for en Kampala tur lige nu, har heller ikke lyst til at skulle være væk fra ungerne i så mange dage og sidst men ikke mindst, er det da meget dejligt, at få lov at være alene hjemme ;-)
Ikke at de ellers er så meget hjemme. Mor Mary har sin egen butik i byen og arbejder hver dag til ca. kl. 20 og Sera er tit nede og hjælpe hende og så kommer de hjem sammen.
En "typisk" dag for mig ser ca. sådan her ud: står op ved en 7-8 tiden, tager et varmt (balje) bad og spiser noget morgenmad som oftest består af matoke (madbananer som er kogt/stegt) eller kartofler og evt. æg, frugt eller andet.
Ved 9- tiden går jeg så op til Family Spirit. Vi har ingen fast møde- eller gå hjem tid, det styrer vi selv. De er bare glade for den tid vi er der :-)
Så leger vi med ungerne og de elsker den opmærksomhed vi giver dem og man har nærmest konstant 3-4 unger hængende på sig :-)
Ved 14- tiden spiser vi frokost som hver dag består af posho (majsmel og vand) og bønner- rimeligt kedeligt men det mætter!!
Alt efter hvor trætte vi er og hvor varmt det er, følges Caroline og jeg ofte hjem sammen et sted mellem kl 16 og 18.
Efter sådan en dag er man intet mindre end møgbeskidt så det er direkte hjem og i koldt brusebad og vaske tøj! Så går jeg som regel et smut ind "til byen", det tager 5-10 min. Går så enten på cafe eller bare i supermarkedet og får tanket op med div. drikkevarer osv. Og så går turen meget ofte også forbi markedet hvor jeg får mig en frisklavet Rolex, som er to chapatier rullet sammen om en omelet! Mums- det er fantatisk og så koster den kun 3 kr :-)
Så går turen hjem og så sidder jeg og læser, skriver dagbog eller blog og når Sera så kommer hjem, så ser vi som regel noget fjernsyn. Hun følger med i de fleste af de utroligt dårlige soaps der bliver sendt. Det er både ugandiske men også latinamerikanske, som er duppede og hvis nogen af Jer nogensinde har været i Latinamerika, så ved I hvor helt ubeskriveligt dårlige deres soaps er!! Og så først henad ved 23.30 tiden bliver aftensmaden serveret og så går alle på hovedet i seng bagefter. Jeg har prøvet, at forklare Mary at det for mit vedkommende er meget sent, at spise men der er ikke rigtigt sket nogen forandring. Så nu forsøger jeg at få maiden til at lave mad noget tidligere de næste par dage, hvor jeg er alene hjemme og så må jeg jo tage en snak med Mary igen, når de kommer tilbage.
Aftenmaden består ofte af ris og enten fisk eller bønner og de spiser også nogle gange oksekød men det har jeg pænt takket nej til. Det består mest af brusk, fedt, ben med lidt kød på, så jeg har bare sagt at jeg ikke spiser kød og det var også fint nok. Som I jo nok kan fornemme så er maden meget ensformig og heller ikke vanvittigt spændende men man bliver mæt og det er jo det vigtigste. Men igår trængte jeg til noget andet og flottede mig med en tur på byens fineste hotels restaurant, hvor jeg spiste avocado til forret og Chicken Masala til hovedret. Lækkert men også meget dyrt ift. normale Uganda priser- det kostede ca. 50 kr inkl en cola!
Og så til en trist nyhed lige her på falderebet: den lille Thomas som jeg også har skrevet om før blev indlagt på hospitalet idag :-(
Allerede i sidste uge tog Birgit ham med derind til et tjek fordi han bliver ved med ikke at tage på og han vokser ikke ordentligt. Det viste sig så, at han både havde malaria, orm og en medfødt hjertefejl!!
Han fik så noget medicin mod malaria og orm men det med hjertet var så alvorligt, at de mente han skulle på hospitalet i Kampala. Problemet er bare, at der ikke rigtigt er nogen som kan tage ham dertil, før om et par uger! I forgårs begyndte han så at blive syg, ville ikke spise og drikke, havde ondt i maven, besværet vejrtrækning og havde det bare rigtigt skidt, så vi blev selvfølgelig bekymrede fordi han i forvejen er så svag. Det endte så med at Caroline og jeg tog på hospitalet med ham og her mente lægen ikke at det var maven ham havde ondt i men derimod hjertet og at det også var derfor at han trak vejret så besværet! Vi fik så noget forskelligt medicin med som skulle kunne hjælpe lidt i tiden indtil han kom på hospitalet i Kampala.
Igår morges da vi så kommer om morgenen, spørger vi om Thomas har fået sin medicin. Vi ved af erfaring og hvad vi har hørt fra andre, at de ikke bare her men i det hele rundt omkring på børnehjemmene er rigtigt dårlige til at huske, at give børnene medicin på de rigtige tidspunkter og det er jo, især med f.eks Hiv medicin virkeligt uhensigtsmæssigt! Det viser sig da også at den flaske med noget af Thomas' medicin allerede er gået i stykker og de har ikke lige fået købt noget andet. Lidt senere på dagen er der så en som vil give Thomas noget afføringsmiddel, da de mener at han ikke har været på toilettet i flere dage og at det er derfor, at han har ondt i maven! Uden at spørge Caroline eller jeg som ellers altid er dem, der hjælper ham på toilettet og også på trods af at lægen har sagt, at det ikke var maven men hjertet! Desuden stod der på pakken at det ikke skulle gives til børn under 10 år uden lægens tilladelse!! Puha, det er altså noget frustrerende sådan at være vidne til men det eneste man kan gøre er jo, at prøve at holde lidt styr på det så længe man er der men det er jo også svært! Idag var den lille stakkel fortsat syg og ville hverken spise eller drikke, så det endte med at Birgit fik alle overbevist om, at han skulle indlægges, så han kunne komme ind og få noget væske iv. Nu skal han så være der i 2 dage og så krydser vi allesammen fingre for, at de vil overflytte ham til Kampala, så ham kan få undersøgt hjertet ordentlig. Men så langt, så godt!
Jeg håber det ender godt med ham men med så få ressourcer, som der er her og med sådan en syg og svag dreng som ham, så tvivler jeg på at det nogensinde bliver rigtigt godt. Ikke nok med at han er fysisk syg er han tydeligvis også meget præget psykisk af sin opvækst. Han blev fundet i en skraldespand for et par år siden og havde tilsyneladende boet på gaden men ingen ved rigtigt hvad der er sket. Det var en hvid som fandt ham og tog sig af ham i starten og derfor er han også mest tryg ved hvide og hænger derfor altid ved Caroline eller jeg. Han er en meget sørgelig lille skæbne og heldigvis er han den eneste, som har det så skidt. Mange af de andre børn har også nogle forfærdelige historier med sig men er slet ikke præget af det på samme måde. Som udgangspunkt og efter omstændighederne er de fleste af børnene faktisk meget glade og harmoniske :-)
Det blev til en længere smøre og må være nok for denne gang!

Amos- my mayn!!!

Frokost!

Dixon, Dan og Thomas spiser frokost som består af posho (majsmel og vand) og bønner! Det får de hver dag til frokost og aftensmad. Desværre rækker pengene ikke til andet lige pt.

Bryllup!

Amos og Jackie leger bryllup! Tingene som er pakket ind i sølvpapir er gaverne :-)

Endnu en favorit!

Dixon har fået nye, meget hvide sko, som den danske sygeplejeske Birgitte, har haft med hjemmefra til dem! Behøver jeg at sige, at han selvfølgelig var vildt stolt og glad for sine sko og at der kun gik et par timer før, de var ligeså brune af støv som alt andet ;-)

Thomas og jeg, Karoline sammen med Romeo, Thomas, Hassan og Christine og så Thomas alene- og ja, han er altså en rigtig charmetrold og helt klart en af mine favoritter ;-)

De første par dage

Så har jeg efterhånden været i Masindi i 48 timer og har været på "arbejde" nu i to dage og indtil videre kan jeg kun sige, at alt går fantastisk!! Folk er så søde, glade og taknemlige for den hjælp man giver ved at være her! Min familie er stadig super søde og gør alt hvad de kan for, at jeg skal ha' det godt og jeg har stadig ikke fået lov at røre en finger- det generer mig nu heller ikke ;-) Igår vaskede maiden mit tøj men idag insisterede jeg på selv at vaske- der må være en grænse, trods alt! Og ja, tøjet skal vaskes hver dag efter Family Spirit- man ligner noget der er løgn efter 6 timer med møgbeskidte unger der kravler rundt på én ;-)
Og mht. børnene så er de bare fantastiske! Jeg har sat arbejde i citationstegn, da det altså ikke føles som arbejde! Man render bare rundt og leger, spiller fodbold og hygger med børnene og de elsker det.
Den danske pige (Caroline) som er der nu og har været der siden november har taget nogle malebøger med hjemmefra og jeg har nogle farveblyanter, så imorgen skal vi male, har vi aftalt. Caroline har fortalt at de slet ikke kan finde ud af, at administrere at få alle farver (eller flere ting) på én gang da de jo slet ikke er vant til det. Så de skal have én farve af gangen ellers bliver der totalt kaos og det går jo ikke ;-)
Der er en dansk sygeplejerske på besøg hjemmefra, som var hernede og arbejde som frivillig sidste år. Hun fik stablet en lille klinik på benene, som kan tage sig af det allermest basale. Desværre har klinikken ikke været brugt siden hun tog hjem, fordi den lokale sygeplejerske som skulle tage over aldrig er startet! Og det er jo super ærgeligt, så nu har vi aftalt, at hun sætter mig ind i det imorgen og så kan jeg ihvertfald være "in charge" så længe jeg er her!
Spændende! Glæder mig allerede til en ny dag imorgen :-)
Og så lige en sidste ting for idag: i Uganda har alle både et engelsk og et afrikansk familienavn og det gør det jo alt andet noget nemmere, når man nu skal huske alle de navne. Nogle af navnene, især til pigerne, er virkeligt seje navne ( hvis man spørger mig): f.eks Precious, Favourite, Mercy, Patience, Innocent osv i den dur ;-)
De fleste af børnene kalder mig Mie (eller prøver på det), nogle kalder mig Jonassen, hvilket er ret sjovt synes jeg men de går meget op i hvad ens familienavn er. Resten kalder mig bare mzungu!! ;-)

Masindi, Masindi, Masindi!!

Velankommet til Masindi! Stadig forkølet og bragende hovedpine men ellers er alt godt :-) Dagen startede med at vente på Ivan og Sam som skulle komme og hente os på Guesthouset kl. 8 og som først kom kl 9.30. Så en tur med matatu til busstationen, hvor vi ventede 1,5 time på at bussen var fuld og dermed kunne køre! Og så selve køreturen på lidt over 3 timer. Og ja, der var også høns med bussen ;-) Men som jeg har sagt før og sikkert kommer til at sige igen, så kan man ligeså godt vænne sig til african time før som senere- det er jo også en del af charmen :-)
Har så været henne og se børnehjemmet, hvor jeg skal arbejde og de var rigtigt søde og glade for, at jeg var der, så det er jo dejligt! Startede med at få et kæmpeknus af en af pigerne og så hang en lille dreng på mig under hele rundvisningen af hjemmet! Der er en anden dansk pige som arbejder der også (Karoline) som har været der siden november og skal hjem til februar, så det er jo meget dejligt!
Og så har jeg mødt min nye "familie" som består sf mor Mary og hendes 16-årige datter Sera, som jeg så skal dele værelse med!! Det var godt nok ikke en del af planen, jeg var jo blevet lovet eget værelse men der er så mange ting, der ikke lige helt er som man måske har fået at vide, så jeg tager det bare som endnu en del af oplevelsen! Sera går i skole i Kampala og er hjemme på ferie og skal vidst starte skole igen til februar. Men hun er rigtigt sød og det er mor Mary også! Der er både bad og toilet, idag er der dog ikke noget vand, så har fået et "balje-bad", hvilket også var helt fint! Elektricitet har vi lige nu men det skulle efter sigende være endnu mere ustabilt heroppe end i Kampala, hvor strømmen da også forsvandt i tide og utide ;-) Afrikansk charme- what can I say!!
Glæder mig til min første aftensmad med "min familie" bagefter en god nats søvn og så første arbejdsdag på mit nye job imorgen :-)

Udsigten fra Gaddafi Moskeen!

Sidste dag i Kampala- for nu!

Så er det sidste dag i Kampala (for denne gang) og den står mest på afslapning- er nemlig blevet snot forkølet og imorgen venter en lang dag! Igår var jeg bla. oppe og se Gaddafi Moskeen som er et kæmpestort imponerende bygningsværk med fantastisk udsigt ud over Kampala! Den største bedesal (eller hvad nu sådan noget hedder i en moske) har plads til over 7000 mænd og 800 kvinder!! Det var Idi Amin som startede med at bygge moskeen i 70'erne men han blev aldrig færdig med den, før han var over alle bjerge. Der gik så 25 år før Libyens præsident Gaddafi byggede den færdig og den stod vist helt færdig i 2006.
Igår var jeg også på Owino Market som er det største lokale marked i Kampala og det var crazy!! Men på den gode måde, ligesom med Kampala by i det hele taget. Trafikken i byen er (selvfølgelig) fuldstændig kaotisk og der er stort set ingen trafiklys i hele byen! At sidde bagpå en boda-boda giver nærmest samme adrenalin rush som en rutschebanetur- hvis ikke mere ;-)
Og så er det en helt speciel måde, at suge byen til sig på- det er noget ingen billeder desværre kan vise!
Og så har jeg fået købt mig en "gorilla tilladelse", så den 6. Marts skal jeg ud og tracke bjerg gorillaer!! :-)
Der er ialt i Uganda ca. 300 og noget gorillaer og der er for øjeblikket 6 forskellige grupper (familier) der er "åbne" for turister og der bliver kun solgt 8 tilladelser pr. gruppe pr. dag. Altså 48 tilladelser pr. dag ialt. Så sådan en lille fætter er heller ikke helt billig- den koster 500 $ og det er altså foruden accomodation, transport til Nationalparken, indgang til parken osv. Så det bliver da en dyr fornøjelse men forhåbentligt det hele værd! Man starter et trek om morgenen og det kan vare alt fra et kvarter op til 8 timer, før man støder på gorillaerne. Når man så har fundet dem bliver man ca. 1 time og så vandrer man tilbage igen! Og that's it!! Det lyder måske ikke af meget men alle siger, at det er en helt fantastisk oplevelse, så det skal jeg altså ikke gå glip af.

Øjebliksbilleder fra Kampala!

Kampala!!

Er vel ankommet (og mere til), til Kampala og det er super fedt endelig, at være her og her er helt fantastisk!
Bor på et simpelt men fint gæsthouse med en anden dansk frivillig (Ditlev) og har værelse med eget toilet og brusebad, så det er jo luksus ;-) Vi skal være her indtil mandag, hvor vi så kører op til Masindi .
Idag har vi været rundt i Kampala og har både kørt med matatu (lille minibus som fungerer som en slags taxi) og med boda-boda som er en knallert taxi. Det koster rundt regnet 3 kr for en tur på ca 10 min med boda-boda. Og den er altså dyrere end matatuen, skulle jeg lige hilse og sige!
Er blevet mobil med et Uganda nr: 0784359066 og så er landekoden vist 256. Kan også gå på nettet med det nr. så man kan både skrive og ringe på Skype, Viber og på normalerweise ;-)
Men altså ikke på det danske nr, det er pakket væk.
Håber alle har det godt hjemme i det kolde nord ;-) Knus til jer alle herfra!!

Ready to save the world!!

Eller ihvertfald til at opleve den ;-)