mandag den 9. januar 2012

Masindi, Masindi, Masindi!!

Velankommet til Masindi! Stadig forkølet og bragende hovedpine men ellers er alt godt :-) Dagen startede med at vente på Ivan og Sam som skulle komme og hente os på Guesthouset kl. 8 og som først kom kl 9.30. Så en tur med matatu til busstationen, hvor vi ventede 1,5 time på at bussen var fuld og dermed kunne køre! Og så selve køreturen på lidt over 3 timer. Og ja, der var også høns med bussen ;-) Men som jeg har sagt før og sikkert kommer til at sige igen, så kan man ligeså godt vænne sig til african time før som senere- det er jo også en del af charmen :-)
Har så været henne og se børnehjemmet, hvor jeg skal arbejde og de var rigtigt søde og glade for, at jeg var der, så det er jo dejligt! Startede med at få et kæmpeknus af en af pigerne og så hang en lille dreng på mig under hele rundvisningen af hjemmet! Der er en anden dansk pige som arbejder der også (Karoline) som har været der siden november og skal hjem til februar, så det er jo meget dejligt!
Og så har jeg mødt min nye "familie" som består sf mor Mary og hendes 16-årige datter Sera, som jeg så skal dele værelse med!! Det var godt nok ikke en del af planen, jeg var jo blevet lovet eget værelse men der er så mange ting, der ikke lige helt er som man måske har fået at vide, så jeg tager det bare som endnu en del af oplevelsen! Sera går i skole i Kampala og er hjemme på ferie og skal vidst starte skole igen til februar. Men hun er rigtigt sød og det er mor Mary også! Der er både bad og toilet, idag er der dog ikke noget vand, så har fået et "balje-bad", hvilket også var helt fint! Elektricitet har vi lige nu men det skulle efter sigende være endnu mere ustabilt heroppe end i Kampala, hvor strømmen da også forsvandt i tide og utide ;-) Afrikansk charme- what can I say!!
Glæder mig til min første aftensmad med "min familie" bagefter en god nats søvn og så første arbejdsdag på mit nye job imorgen :-)

1 kommentar:

  1. -Dejligt at følge med i hvad der sker - og med din sædvanlige positive indstilling, så kan det kun blive godt! mor

    SvarSlet