Det var koldt og overskyet fra morgenstunden og da det ikke klarede op i løbet af formiddagen, var jeg iført regnfrakke og havde ladet kameraet blive tilbage, da det så ud som om regnen kunne komme når som helst. Jeg gik en tur gennem landsbyen (Buhoma) og ud af vejen som jeg var kommet af. Når man sidder bagpå en boda, som kører altfor stærkt, er det ikke fordi man får nydt udsigten så meget ;-)
På min tur mødte jeg nogle af de lokale børn, som var på vej i kirke og de ville gerne vise mig deres skole, så jeg fulgte med dem, først til skolen og bagefter til kirken, hvor jeg dog ikke gik med ind ;-) På dette tidspunkt var det selvfølgelig også begyndt at regne voldsomt, så vi var alle blevet gennemblødte. Men jeg vendte om og begyndte turen tilbage og regnen stoppede da også kort tid efter.
Man må ikke gå i parken alene pånær én tur langs floden som varer ca. 1/2 time. Den tur ville jeg gerne have været på men fandt så ud af, at den er lukket for tiden fordi der er en gorillagruppe i nærheden og så er det for farligt, hvis man går alene.
Efter en lækker frokost og et par timers afslapning (pakket ind i et tæppe på verandaen) gik turen så til det lokale børnehjem. De laver hver dag en perfomance med sang, dans og musik og bagefter kan man købe små souvenirs som børnene selv har lavet bla tegninger af gorillaer, flettede kurve og små udskårne træfigurer. Jeg var den eneste som var og se "showet" men det var meget fint og jeg købte selvfølgelig også en lille gorilla figur, til overpris selvfølgelig, men sådan er det jo, man står jo ikke og prutter om prisen med børnehjemsbørn ;-)
Så tilbage til campen, drikke en øl, spise noget mad og så ellers i seng!
Så det var en dejlig, stille og rolig dag- dog lidt for kold ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar