Så kører Masindi på allersidste vers, idag er sidste dag på Family Spirit og dagen hvor jeg skal sige farvel (eller snarer på gensyn, for jeg har en plan om, at komme på besøg) til alle de kære unger!!
Men jeg føler mig faktisk klar til at komme videre, Masindi er jo en lillebitte flække af en by, hvor der godt nok ligger nogle restauranter, natklubber, marked og butikker men de 2-3 største supermarkeder er ikke større end min lokale kiosk og de har allesammen de samme ting.
Så nu glæder jeg mig faktisk til Kampala, hvor jeg skal shoppe, spise go' mad og en tur i biffen! Altsammen ting som jeg savner meget :-)
De sidste par uger (efter de to nye volontører, Nanna og Camilla er kommet) har vi prøvet at få idræt sat på skemaet for alle klassetrinene. Hver dag var der mindst 10 børn der kom og spurgte os, om vi ikke kunne tage dem ud til PE (physical education ) og vi gik så ind og snakkede med læreren i den pågældende klasse, som vi ville tage ud og de sagde oftest ok til det. Men det var jo lidt noget rod for der var jo ikke noget system i det og det kan vi danskere jo godt lide ;-) Så vi fik lavet et skema, så nu kommer hver klasse ud én gang om ugen og så spiller vi enten bold eller leger lege. Børnene nyder det og selvom PE godt nok stod på deres skema før, så kom de aldrig ud.
Noget tid før jeg kom til Family Spirit, startede en schweizisk NGO, "Lights For The Forgotten Children", et hygiejne projekt op. Så der er nu blevet stillet en stor tønde med vand op, så børnene kan vaske hænder, når de har været på latrinen og der er lavet låg til alle latrinerne. Derudover har de sponsoret en omfattende renovering og der er blevet skiftet mølædte madrasser ud og mange af sengene er også skiftet, da de var næsten levende af bedbugs som sad i træet. Så er bygningerne blevet malede og de er igang med at bygge flere sovesale, da der ikke er plads nok i de gamle. Organisationen sponsorer også sæbe og andre daglige fornødenheder som ikke inkl. mad. Family Spirit har ingen penge selv og overlever udelukkende pga velgørenhed og sponsorater. De seneste måneder har de nærmest kun fået mad fordi Caroline lavede en indsamling i Danmark og derfor har haft mulighed for at købe en masse mad. Hun fik ikke brugt alle pengene inden hun tog afsted og overgav dem derfor til mig. Så igår var jeg med Isaac inde i byen og vi fik købt for næsten 2000 danske kroner(!) bønner, ris, olie, tomater og løg. Så nu kan de klare sig lidt igen.
Før i tiden købte de alt deres mad men de er godt igang med at blive selvforsynende. De har fået en farm hvor de bla. dyrker majs som de jo bruger til alle tre måltider. Det er derfor man jo også kan se Caroline og jeg sidde og "pille" majs på nogle af billederne. Før i tiden købte de majsmel og det var jo alt for dyrt ift. at dyrke og male selv. Lige nu har de også sået en masse grøntsager i haven på Family Spirit som så skal ud på farmen senere.
Så til en lille solstrålehistorie:
Kan I huske lille Thomas som jeg skrev om i starten, som var syg og kom på hospitalet? Han var jo på hospitalet i Kampala og kom tilbage til Masindi her i weekenden.
Han bor nu hos Claire som arbejder for den schweiziske ngo, da han ikke er helt på toppen og fortsat trænger til ro og pleje. Men jeg var henne og besøge ham igår og det var så dejligt, at se ham! Han har virkelig taget på og var jo nærmest i go' stand og glad og smilende. Jeg ved faktisk ikke om han kunne kende mig og Claire fortalte også, at han faktisk har svært ved at huske ting og personer fra før indlæggelsen, fordi han faktisk var så syg som han var. På hospitalet i Kampala, havde de fundet ud af, at det ikke var en hjertefejl han havde men sickle-cell disease, som han så nu får medicin for!
De regner med, at han skal blive hos Claire i ca. 4 måneder og så stille og roligt begynde at vænne sig til Family Spirit igen. Glæder mig allerede til, at se hvordan det går med ham, når jeg kommer tilbage på besøg :-)
Jeg ville egentlig også ha' skrevet om min tur til Murchison Falls i weekenden men det må blive næste gang, for nu skal jeg op og sige farvel til alle mine unger!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar